Duften af lavendel er beroligende og afslappende. Brug den som rumduft, når du ønsker ro og harmoni.
Lavendel indgår i mange kombinationer af olier, når man ønsker at skabe den ”rigtige” duft. I Sæbeværkstedets sæber, scrubs, kropsolier m.v. er lavendelolien en hyppig ingrediens, fordi den i sig selv er en skøn duft, og fordi spiller så godt sammen med andre dufte.
5 ml.
Vi har et stort udvalg af æteriske olier
Beskrivelse
Æterisk olie af lavendel udvindes ved dampdestillation af lavendelblomster- og blade.
Bemærk at:
- Olien må ikke komme på huden i ren form. Hvis man selv ønsker at blande krops- og massageolie kan man godt det, men det skal være en meget svag opløsning.
- Olien er livsfarlig at indtage, og absolut skadelig at få i øjnene.
- Den er endvidere brændfarlig.
Latinsk navn: Lavandula officinalis .
Generelt om æteriske olier
Æterisk olie er ren natur i fortættet form. Olien udvindes af blomster, bark, træ, skal, blade eller andet. Der er flere måder, olien udvindes på. Koldpresning, hvor man mekanisk klemmer saft og olie ud, er én måde. Destillation er en anden. Her sendes varm damp gennem plantematerialet, og når dampen fortættes, vil en del af væsken være olie.
Advarsel, som gælder omgang med alle æteriske olier:
Brug ikke æteriske olier ufortyndet, hverken indvortes eller udvortes på kroppen, uden kyndig vejledning af en uddannet aromaterapeut. Det gælder især for gravide, børn, personer med fysiske sygdomme.