Medicin Buddha Figur – 14 cm, håndmalet fra Nepal
Symbol på helbredelse, balance og indre ro
Medicin Buddha – også kendt som Bhaisajyaguru – er en stærk buddhistisk repræsentation af helbredelse og harmoni. Figuren her er håndlavet og håndmalet af dygtige håndværkere i Nepal, og hver detalje udstråler ro og spirituel kraft.
Hans blå farve symboliserer den ædle sten Lapis Lazuli, som i årtusinder har været forbundet med helbredelse, beskyttelse og visdom. Figuren gør sig smukt i både meditationshjørnet, på alteret eller som en betydningsfuld gave.
Hvad repræsenterer Medicin Buddha?
Medicin Buddha står for helbredelse – ikke kun fysisk, men også på det mentale og følelsesmæssige plan. Ifølge buddhistisk tradition hjælper han med at overvinde de tre indre gifte:
- Tilknytning
- Had
- Uvidenhed
Disse sindstilstande skaber ubalance i kroppens energi – men gennem meditation, mantra og visualisering kan vi skabe ro, klarhed og sundhed.
I højre hånd holder han grenen fra Myrobalan-planten – en kraftfuld urt i østlig medicin. I venstre hånd bærer han skålen med medicinsk nektar, symbolet på healing og indre styrke.
Brug figuren til din praksis
Mange bruger Medicin Buddha figuren som støtte til mantra-praksis eller som en visuel påmindelse om sundhed og indre balance. Hans mantra er kendt for sin positive effekt på krop og sind:
TAYATA OM BEKANDZE BEKANDZE MAHA BEKANDZE RADZA SAMUDGATE SOHA





